Del siden:
Europæisk Patient Akademi

EUPATI Danmark interview: patientinvolvering i kliniske forsøg

Patienter får i stigende grad en ny rolle som medskaber og medudvikler af ny medicin. De bliver inviteret til beslutninger om, hvad der skal forskes i, og hvordan forsøg skal tilrettelægges for at passe med forsøgsdeltagernes behov og dagligdag. På konferencen Kliniske Forsøg den 27.-28. marts 2019 er patientinvolvering i kliniske forsøg på agendaen fra både patienternes og industriens synsvinkel.

På konferencen kan du blandt andet høre EUPATI Danmarks næstformand, Merete Schmiegelow, tale om patientinvolvering i kliniske forsøg set fra patientens side og EUPATIs arbejde.

”Hvis vi påtænker at involvere patienter mere, skal vi gøre det klart, hvad formålet er, så begge parter er godt stillet”, udtaler Merete sig. Hun uddyber, at det er problematisk, at ”patientinvolvering i dag er blevet et ’buzzword’, uden man egentlig siger, hvad der ligger bagved, hvad formålet er og hvad man kan forvente af det”.

På konferencen vil Merete belyse, hvad patientinvolvering konkret går ud på. ”Jeg ønsker, at patientinvolvering i folks mindset ikke bare bliver for eller imod, men en nærmere konkretisering af, hvad det skal bruges til”, forklarer hun.

Læs hele interviewet her: https://goo.gl/CTwtkd